Velkommen til Folkeatlasset. Denne side indeholder nogle forskellige elementer, der ikke fungere på mobiltelefonen. Vi anbefaler derfor, at du åbner den på din computer.

Umm Mohammeds sang

StitchSyngStitchSyng
af Ahmed Mansour
I en smal gyde bor Umm Mohammed, en kvinde i halvtredserne, der bærer byrden af moderskab, husarbejde og lange arbejdsdage på sine skuldre. Hun opdrager sine to sønner alene, efter at livet førte hende ad en anden vej end hendes partner. Som mange andre kvinder blev hun fanget i kampen for overlevelse, hvor hun jonglerede med at skaffe mad på bordet og sine børns uendelige behov, indtil hendes dage begyndte at føles som sammenfiltrede tråde i skrædderbutikken, hvor hun tilbringer sine timer.

Men bag hendes rolige øjne og det blide smil, der bærer spor af udmattelse, gemmer sig en anden historie. En lille pige med flettet hår drømte engang om at synge, men hun voksede op i en verden, der ekkoede af “skam”, “forbudt” og “haram”, indtil den lille pige næsten forsvandt. Men i Umm Mohammeds hjerte døde pigen aldrig. På trods af de år, der gik, og de forpligtelser, der hobede sig op, ventede barnet stadig på sin chance for at synge, sit øjeblik til at træde frem i lyset.

Midt i alle problemerne meldte Umm Mohammed sig ind i et lille lokalt kor og indså, at barndomsdrømme ikke forsvinder, men blot ligger i dvale indeni os, indtil det rette øjeblik vækker dem. Gennem simple sange og beskedne øvelser begyndte hun at genoplive drømmen om den lille pige, der altid havde ønsket at blive hørt.

Umm Mohammed og hendes gamle symaskine, som har været sen støtte gennemi hendes økonomiske
vanskeligheder. Hun lærte at sy i en ung alder, og gennem årene blev det ved med at være den eneste færdighed, hun altid vendte tilbage til.
Udover at sy prøvede hun mange andre ting – at sælge grøntsager, opdrætte dyr og fjerkræ, lave pickles – alt, hvad der kunne være med til at forsørge hendes familie. Men syning har altid været en konstant, hendes livsgrundlag, og den faste følgesvend, hun stoler på gennem alle faser af sit liv.

Et sidste blik på huset inden afrejse — fra hendes sønners værelse, som begge var i militæret på det tidspunkt. På det første billede til højre kan man se hende holde sin søns skjorte fra militæret, hun savner ham virkelig meget – han har været væk i en måned nu. Stoffet dufter af hans fravær, og i det stille øjeblik lægger en længsel sig let over rummet.
Hver gang hun stod foran spejlet, så hun sig selv, som hun var for årtier siden, og drømte om et nyt kapitel i sit liv, hvor hun endelig kunne bryde fri fra samfundets begrænsninger og opnå det, der engang føltes umuligt.

Det er ikke bare historien om en kvinde, der kæmper sig igennem livets pres, men også en historie om at overvinde frygten for at blive dømt. Hendes drøm om at synge, som blomstrede op efter hun var fyldt 50, blev et budskab til alle, der har glemt barnet i sig selv.

Umm Mohammed er stadig den lille pige, der aldrig gav slip på sin drøm. I dag, når hun synger, deler hun den drøm med alle, der ønsker at genfinde deres egen.

Umm Mohammed gør sig klar og lægger lidt makeup, mens hun forbereder sig til en af sine øvelser med bandet.
I spejlet ser man hende lægge kohl omkring øjnene og klæde sig på – selvom det er enkelt – som enhver, der vil føle sig selvsikker og smuk, inden hun går ud. Der er en stille begejstring
i hendes bevægelser, blandet med en smule nervøsitet – den slags, der kommer lige før man gør
noget, der betyder noget. Selv efter alle livets opgaver føles det her øjeblik stadig specielt.

Hendes historie handler om en kvinde, der modstår livets pres; det er også en historie om triumf over frygten for andres domme. Hendes drøm om at synge, der ankom efter halvtreds, blev et budskab til enhver kvinde eller person, der har glemt barnet indeni. det er et levende bevis på, at hverken alder eller omstændigheder kan stå i vejen for en drøm, og at håb altid eksisterer, uanset hvor lang tid det tager at ankomme.

For nylig har Umm Mohammed trænet med et lille lokalt kor, hvor hun genfandt sin gamle drøm. For hver øvelse følte hun sig lidt mere modig, indtil korlederen bemærkede hendes talent. Han blev rørt af varmen i hendes stemme og ærligheden i hendes sang og bad hende kort efter om at synge en solo i deres næste koncert. For Umm Mohammed var det en reel triumf. Efter flere år med tavshed fik den lille pige i hende endelig en stemme.

Ahmed Mansour

Damanhour

Bio

En fotograf med en divers værktøjskasse når det kommer til street-, dokumentar- og portrætfotografi, felter som han har fire års erfaring indenfor. Han har udstillet hos væsentlige egyptiske kulturinstitutioner og gallerier som Darb 1718, The Watering Can og The Lens Club.

Hans billeder har optrådt både hos National Geographic og hos store egyptiske aviser som Al-Ahram og Al-Shorouk. Hans arbejde er centreret omkring forskellige sociale spørgsmål og spørgsmål om ligestilling, som han rejser gennem kreativ historiefortælling og tegneserier.